Nemme Pandekager
Grundopskrift på de klassiske søde pandekager
UDSTYR
Pande + palet + piskeris / blender + skål, dl mål /kop til at hælde dejen op med + fad til de færdige pandekager
TID
Arbejdstiden afhænger af størrelsen på pandekagerne og antallet. De skal bage ca 1 min på hver side.
Hviletid for dejen 30 min.
ANTAL
8 store pandekager (22 cm),
15 stk i crêpes str. (15 cm)
eller 50 små (7 cm)
En nem opskrift til perfekte pandekager
—————————————
Ingredienser:
- 2 æg
- 6 dl mælk
- 3 dl hvedemel
- 1 nip salt
- 2 spsk smeltet smør (afkølet)
Man kan vælge at komme lidt kardemomme i dejen og/eller revet citronskal (økologisk)
smør til stegning
Sådan gør du :
—————————————
1. Pisk æggene sammen og tilsæt saltet, samt halvdelen af melet og mælken. Pisk det sammen til en jævn dej
2. Tilsæt det resterende mel og mælk, samt det afkølede smør. Pisk det hele godt sammen.
3. Lad dejen hvile i 30 min i køleskabet
4. Bag i en pandekagepande eller en stegepande med skrånende kant eller en blinis pande.
Beregn:
· knap 1 dl dej til 1 stor pandekage
· ½ dl dej til 1 crêpes
· ca. 1 spsk dej til en lille pandekage
5. Varm panden op og kom lidt smør på – lad det smelte og hæld et tyndt lag dej på panden. Den første man bager er altid en prøve, som man bliver nødt til at spise 🙂
6. Når overfladen er stivnet og bagesiden er lysebrun, så vendes pandekagen og den bages færdig på den anden side til den er lys gyldenbrun – afhængig af varmen så er det ca 1 minut på hver side
Rør jævnligt i dejen før du hælder den på panden, da melet godt kan synke til bunds.
Top dem f.eks med:
—————————————
Helt klassisk serveres de ofte med sukker/flydende honning og syltetøj, kompot og lidt flødeskum er også lækkert tilbehør. Men der er i virkeligheden ingen begrænsninger, så det er bare sætte det på bordet som du kan lide.
TIP !
Skulle der være nogle pandekager tilbage, så kan de opbevares i køleskabet op til 2-3 dage. De kan også fryses. Vil du have nogle gode fif til hvordan de genopvarmes? – se vores tip til hvordan du kan gøre det her
Skal du holde en større fest enten hos dig selv eller på arbejdet, så kan vi komme og servere pandekagerne i en af vores flotte pandekagevogne – få et tilbud her