Pandekager uden mælk
Opskrift på laktosefri og glutenfri pandekager
UDSTYR
Pande + palet + håndpisker + skål, vægt, kop/decilitermål til påfyldning af dejen, et fad til de færdige pandekager
TID
Dejen skal bare samles og så kan du gå igang med at bage dem.
Tid i alt ca 30 min.
ANTAL
Ca. 10 stk
Disse lækre laktosefri pandekager er også en god opskrift hvis du vil lave pandekager over bål
Ingredienser:
—————————————
- 2 æg
- 200 g rismel (evt fuldkornsrismel)
- 4 ½ dl soyamælk eller anden plantemælk
- 1 spsk kokossukker
- ½ tsk salt
- ½ tsk vanijepulver
- ½ tsk kardemomme
- 1 spsk smeltet kokosolie
Sådan gør du :
—————————————
1. Æg og kokossukker piskes godt samen. Tilsæt plantemælken og pisk det sammen med æggeblandingen.
2. Mel, salt og krydderier blandes godt sammen i en skål
3. Hæld ægge-mælken i melblandingen lidt efter lidt og rør det grundigt sammen så dejen er uden klumper
4. Smelt kokosolien på lavt blus og hæld den i dejen. rør godt rundt til dejen er helt glat.
5. Varm panden op og hæld ca 1 dl dej på og bag til pandekagen er gyldenbrun.
6. Vend pandekagerne med en palet når bagesiden har fået lidt farve og bag dem færdige på den anden side. Husk at teste den første pandekage, for så kan du nå at tilsætte mere smag alt efter hvad du synes
OBS ! Rør jævnligt i dejen, da melet godt kan synke til bunds.
Top dem f.eks med:
—————————————
Sukker, syltetøj, nutella, bær, kompot, karamelsauce, flydende honning/sirup…..disse pandekager kan du toppe med alt det du elsker
TIP !
Skulle der være nogle pandekager tilbage, så kan de opbevares i køleskabet op til 2-3 dage. De kan også fryses. Vil du have nogle gode fif til hvordan de genopvarmes? – se vores tip til hvordan du kan gøre det her